Åbent foredrag med Pernille og Christina Rosendahl

Inspirerende foredrag med søstrene Rosendahl om en opvækst med vold og misbrug samt vejen ud
Oplev det gribende og ærlige foredrag om at finde styrke i det svære
Søstrene Pernille og Christina Rosendahl er ikke blot succesfulde som henholdsvis sangerinde og filminstruktør, de er i den grad også stærke mønsterbrydere. Deres opvækst var nemlig særdeles barsk og præget af vold og skam.
Da de flygtede sammen med deres mor og lillebror, stoppede den fysiske vold, men de psykiske ar fulgte med.
Bliv inspireret af hvordan de fandt styrke til at finde noget positivt i deres svære opvækst og hør, hvordan de forvandlede sig fra ofre til stærke og handlekraftige mennesker.
Alle kan tage noget med sig hjem
De fleste mennesker har været igennem noget svært og kan blive inspireret af søstrenes måde, hvorpå de vælger at finde se det positive i alt det, de har været igennem.
Ved at tale åbent om deres egen baggrund vil de gerne åbne op for dialogen og det tabu, det stadig er, at vokse op med vold og misbrug.
Læs mere om Pernille & Christina Rosendahl og foredraget her.