Følg One Decision her:

Blog-indlæg: Vær et godt forbillede og læg mobilen væk!

Blog-indlæg: Vær et godt forbillede og læg mobilen væk!

Tips til hvordan chefer (og alle andre) kan være et godt eksempel i forhold til brugen af mobil og laptop.

Foredragsholder Christina Steensgaard Høyer har skrevet dette inspirerende indlæg om at gå forrest og være mere nærværende. Tips der kan bruges af både chefer og alle andre i såvel arbejdsmæssige som private relationer

Christina Steensgaard Høyer, kommunikations- og samarbejdskonsulent, holder tankevækkende og diskussionsskabende foredrag og workshops om det digitale (arbejds)liv. Hendes holdning er, at vi skal omfavne de muligheder, ny teknologi giver os og samtidig være bevidste om vores forbrug.

Vær et forbillede, chef: Læg mobil og laptop væk!

Vi er en stadig i de jomfruelige år af en digital tid, og det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi skal navigere mellem mange distraktioner, brede motorveje af kommunikation og hurtige videresend på mailen, især fordi vores kolleger er blevet dårligere til at holde opmærksomheden fanget, ikke kan huske et mobilnummer og har vænnet sig til at multitaske.

Mit bud er, at vi i disse år konstant skal øve os i at opprioritere menneske-til-menneske-samarbejdet. Udviklingen af digitale platforme, apps, databaser og smarte løsninger kommer helt af sig selv. Lige nu handler det om at øve os i ikke at forsvinde bag skærmen, men træde ud med fuld fokus, der hvor menneskelig kommunikation for alvor er bedre end : Samarbejde, ideudvikling, kundeservice og skabelse af varige, loyale, fokuserede relationer til medarbejdere.

Og du, chef, skal gå foran:

Vær en fyrtårn i personlig tilstedeværelse når du har chancen
Brug alle de gammeldags konversations-finter: Stil spørgsmål, få samtaler i gang. Gør indtryk med din person. Og sørg for at lade lyset skinne på andre. Du bliver husket som positiv, karismatisk og i overskud, når du er god til at få din samtalepartner til at tale om sin viden. Hvis du, naturligvis, samtidig viser, at de lytter til hvad der bliver sagt. I know: Det er kontraintuitivt for rigtig mange, men ikke desto mindre sandt!

Læg selv mobilen væk. (Næsten) helt væk
Måske har du lagt mærke til at mobilen forstyrrer jer, bare den ligger synligt på bordet i en samtale – den kunne jo pinge med en notifikation. På lydløs med den, ned i tasken. Og sørg for den ikke buzzer under samtaler og møder.

Flyt jer fysisk
“Walk and talks”er nærmest et retro-begreb – men det virker. Svære samtaler kører ofte bedre, når man går side om side. Ideudvikling kan sagtens foregå på en lille spadseretur. Bevæg jer væk fra de vante rammer og ud, hvor I er tvunget til at huske begreber og ideer i stedet for at skrive dem ned eller tegne dem på et whiteboard. Det er også en måde at teste om ideerne er værd at arbejde videre med.

Kræv fuld koncentration ved møder
Kræv fuld koncentration og hold møderne korte, effektive og kamp-godt ledet af dig! Hold laptoppen lukket under møder – og læg mobilen væk (der var den igen). Har I onlinemøder, så kræv det samme; start præcis og sørg for at teknikken er på plads. Find dig ikke i halvhjertet tilstedeværelse, eller møderinvitationer der siger at man gerne må deltage, hvis man har interesse. Man deltager i møder, hvis man er aktivt deltagende. Ellers kan man nøjes med at læse referatet.

Gå foran med monotasking
Fortæl når du ikke vil forstyrres en time eller to, fordi du koncentrerer dig om en opgave. Opfordr andre til at gøre det samme. Det er altid lettere for indianerne at gøre, hvad høvdingen går foran med.

Grib ikke til skærmen hver gang du har en pause
Demonstrer, at du sagtens kan få et øjeblik til at gå med at kede dig en smule, eller måske bare se klog ud og tænke… Det er en illusion, at du får mere afslapning ud af at flygte ind i mobilen.

Gå foran i en god mailkultur
Sørg selv for at du åbner mails 2-3 faste tidspunkter om dagen. Skriv klare indholdsdeklarationer i emnefelterne på mails, du sender afsted. Og sæt et autosvar på, der går ud til alle, der sætter dig CC på en mail: “Jeg kan se, du har sat mig CC på din mail. Du skal vide at jeg regner med at en CC-mail til orientering, og ikke haster. CC-mails bliver automatisk overført til en særlig indboks, som jeg tjekker ugentligt.”

Du kan opleve Christina Steensgaard Høyer og 2 andre spændende foredragsholdere til vores foredragsevent på Legoland Hotel & Conference d. 6. februar. Læs mere her.

Læs mere om Christina Steensgaard Høyer og hendes foredrag og workshops her

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få løbende opdateringer fra vores foredragsverden.

Tak for din tilmelding!