Følg One Decision her:

Foredragstrend 2022

Foredragstrend 2022

Vi oplever, at virksomhederne er meget opmærksomme på, at der skal en ekstra indsats til for at få medarbejderne godt retur på arbejdspladserne, og for de som har været på job hele vejen igennem, og måske har knoklet ekstra meget, så skal der også gøres noget ekstra for at de bevarer gejsten.

Emner som arbejdsglæde, trivsel, det gode kollegaskab og fællesskab har vi haft stor efterspørgsel på. Det har gerne skulle give en ryste-sammen oplevelse, men også en som kunne skabe værdi til hverdagen. Vores humorist Rune Green, har haft og har stadig meget travlt med at skabe arbejdsglæde, og få sat humoren på agendaen, da vi med den, bedre kommer igennem de lidt tunge dage. Det samme har fx Lars Brygmann med sit foredrag ”Artic challenge” – et virkelig sjovt foredrag hvor der skulle hentes nogle ”menneskelige ressourcer”, som deltagerne ikke helt havde set komme og som de heller ikke helt var klar over at de havde. Men også et foredrag, hvor der er fokus på TEAM, at vi kan meget mere end vi tror og at vi skal huske at være nysgerrige på forskelligheden.

Trivsel, diversitet og ledelse post Corona har også fyldt i bookingerne, og Helle Thorning-Schmidt har haft travlt med at bidrage med hendes vinkel på ledelse og diversitet. Vi kan se, at virksomhederne gerne booker kendte profiler til at hjælpe med at løfte debatten omkring diversitet op på et strategisk plan, og som inspiration til at kunne arbejde videre med disse indspark.

Vi ser især, at vi har brug for at grine sammen igen, men også at få knyttet relationer med nye kollegaer og reetableret bånd til de kollegaer, som vi i lang tid kun har haft på distancen. Men det handler i høj grad også om, at få skabt tryghed i den nye hverdag. Nogle medarbejdere har haft det sværere under pandemien end andre. Nogle er stadig ikke helt trygge ved at skulle retur, andre synes ikke at det er fedt at skulle tilbage til den fysiske arbejdsplads, men er omvendt blevet glad for at arbejde fra distancen. Alle disse mange udfordringer og hensyn, skal vi alle til at lære at navigere i, og ikke mindst skal vi favne og respektere forskelligheden hos kollegaerne. Så opsummeret, så har vi som mennesker brug for en vitaminindsprøjtning og til at få kick-startet det gode kollegaskab.

Jeg tror fortsat, at der vil være ”run” på trivsel, ledelse og arbejdsglæde fremadrettet, fordi vi er klar over vigtigheden af medarbejdernes trivsel. Der har i mange år været fokus på vores fysiske sundhed og stress. Men de sidste par år har der været et øget fokus på medarbejdernes mentale sundhed og behovet er vist ikke mindre efter Corona brød ud. Foredrag kommer jo i mange former, men de som ”rammer os” er de er foredrag, hvor vi blive følelsesmæssigt påvirket – noget vi kan relatere til. Vi mennesker bliver inspireret af mennesker, og sådan tror jeg altid at det vil være.

Jeg vil fremhæve 4 foredrag, som jeg synes er spot on i forhold til vores verden;

– Lars Brygmanns foredrag, fordi det både er en fantastisk fortælling, men også fordi den indeholder så meget inspiration og tanker til reflektion, og så er du bare i godt selskab og får grinet igennem.

– Christian Arnstedt, fordi han som en yngre erhvervsmand har fingere på pulsen, også internationalt. Udvikling af virksomheder og ikke mindst hvad der skal til for at starte en ny virksomhed.

– Helle Thorning-Schmidt fordi hun er vigtig i debatten omkring diversitet – ikke kun, når vi taler mænd/kvinder. Hendes internationale profil og nysgerrighed gør at hun har fingeren på pulsen i forhold til internationale forhold.

– Lars Sander Matjeka fordi hans måde at anskue ledelse på, er forfriskende og tiltrængt. Han tør udfordre den gamle ledelsesfacon, og hvor vi ikke kun er leder, men at vi også tør være menneske. Det tror jeg personligt vil skabe en større trivsel i mange virksomheder og en positiv sideeffekt – i form at et bedre arbejdsmiljø og ikke mindst en bedre bundlinje.

Foredrag skal efter mit hoved inspirere, binde mennesker sammen og ikke mindst give tanker til refleksion. Jeg plejer at sige, ”It’s all about the people”, for det synes jeg, at foredrag handler om. At vi som deltagere til foredrag skal blive beriget af andre, deres historier og erfaringer og ikke mindst lade os udvikle og bevare vores nysgerrighed.    

Læs også sidste nyt fra Møde og Event Magasinet

Få inspiration til andre foredragsholdere

VIL DU VIDE MERE ?

Kontakt os her, hvis du vil høre mere om mulighederne :

Kontakt os på mail her

Eller kontakt os på telefon  31 61 17 00

Tilmeld nyhedsbrev

Få løbende opdateringer fra vores foredragsverden.

Tak for din tilmelding!