Følg One Decision her:

Huskeliste til foredrag

Huskeliste til foredrag

De små detaljer gør en kæmpe forskel for foredragsoplevelsen – både hos publikum og foredragsholder. Derfor er det godt givet ud at tjekke denne huskeliste til foredrag forud for et event, så du er sikker på, at du har forberedt alt til perfektion.

Vi har mere end 10 års erfaring med at rådgive kunder om foredrag, og har været til virkelig mange over årene. Vi får også løbende feedback fra vores foredragsholdere om, hvad der fungerer bedst for både publikum og oplægsholder.

 

Lokale

Først og fremmest anbefaler vi som regel ”biografopstilling” i det lokale, hvor foredraget skal holdes. Om der er scene eller ej kommer an på, hvor mange tilhørere der er. Det giver dog oftest den bedste oplevelse at have en lille scene, så alle kan se foredragsholderen.

Vær i den forbindelse også opmærksom på akustikken i rummet. Husk at lyde absorberes af gulvtæpper, ophæng på vægge, gardiner mv. Det giver den bedste rumklang, hvis der ikke er helt nøgne vægge og hårde flader overalt.

Sørg for at lufte godt ud i lokalet før foredraget.

 

Støj

Selvom det er hyggeligt at drikke en kop kaffe eller andet under et foredrag, så vær opmærksom på, at det kan være et forstyrrende element, hvis der er støj fra kopper, bestik, tallerkener. Vi anbefaler, at eventuelle forfriskninger sker enten før eller efter foredraget.

Husk at bede alle om at slukke deres mobiler/sætte på lydløs inden foredraget. Det er topirriterende, hvis der er et opkald eller lydgener undervejs.

 

Tid

Hold tiden! Hverken mere eller mindre. Vi ved godt, det kan være svært at styre, særligt hvis der er flere oplæg efter hinanden. Men af respekt for det forberedte og det flow en oplægsholder har for at sikre, at det bliver leveret ordentligt, så kan man ikke bare pludselig barbere 10 min eller mere fra  – uden at det vil blive lidt amputeret. Det er ærgerligt for både foredragsholder og publikum.

 

Lyd

Og sidst – men ikke mindst!

Mikrofonen. Tjek på forhånd at den har fuldt batteri og ikke skratter. Hav gerne et ekstra batteri ved hånden.

Test også om mikrofonen virker korrekt med din stemme og juster gerne lydniveauet, så det passer til rummet og antallet af tilhørere.

 

Med denne huskeliste til foredrag i baghovedet kan du være sikker på at skabe de bedste rammer for et vellykket foredrag.

Download huskelisten: One Decision – din rådgiver til de bedste foredrag

Kontakt os hvis du har brug for rådgivning til dit næste event.