Følg One Decision her:

Inspirationsevent i Skanderborg

Inspirationsevent i Skanderborg

INVITATION: Kom med til et fantastisk inspirationsevent i Skanderborg d. 4. november 2024 og oplev tre spændende foredragsholdere.

I samarbejde med det skønne konferencecenter Skanderborg Park har vi fornøjelsen af at byde velkommen til en forrygende dag, hvor du kommer til at opleve nogle af Danmarks bedste foredragsholdere – ganske gratis!

Så arbejder du med møder og events i din virksomhed, er dette lige noget for dig.

Program for dagen:
Kl. 15.30 – 15.55: Kaffe, kage og rundvisning på Skanderborg Park
Kl. 15.55 – 16.00: Velkomst ved Helle Kristine Hedekær fra Skanderborg Park og Malene von Kiær fra One Decision
Kl. 16.00 – 16.45: Foredrag med Julie Lindegaard – ‘Fremtidens ledere er synlige ledere’
Kl. 16.45 – 17.30: Foredrag med Morten Larsen – ‘Rejsen med Hungry– fra idé til exit’
Kl. 17.45 – 19.20: Middag i restauranten
Kl. 19.30 – 20.15: Foredrag med Rune Green – ‘Humor og arbejdsglæde – for begyndere og let øvede’

 

Hvem er oplægsholderne?

Julie Lindegaard er uddannet journalist og har mere end 20 års erfaring med kommunikation, medier og PR.
I sit foredrag klæder Julie Lindegaard dig på til at finde de gode historier i din organisation, lære at sætte dagsorden i medierne og skabe synlige resultater via medieomtale. Du får masser af værdifuld inspiration og konkrete værktøjer til at arbejde strategisk med din synlighed i medierne, som du kan implementere omgående i dit arbejde.
Lær Julie bedre at kende.

Morten Larsen er iværksætter, investor og løve i Løvens Hule fra 2024. Han er desuden administrerende direktør i Renbåd.dk.
Morten har i sin karriere stået i front for flere af Danmarks stærkeste online brands, bl.a som salgschef på dba.dk, direktør i Just Eat og CEO i Miinto Group.
I 2012 skiftede han topposterne ud med en hverdag som iværksætter og stiftede takeaway platformen Hungry.dk, som han senere solgte for et trecifret millionbeløb. Bliv klogere på iværksætteri, motivation, arbejdsglæde og meget andet (herunder et par historier fra Løvens Hule), når Morten Larsen holder sit inspirerende, ærlige og underholdende foredrag.
Lær Morten bedre at kende.

Rune Green er humorist og en af landets absolut bedste foredragsholdere indenfor humor, trivsel og arbejdsglæde. Han ved alt om humorens virkemidler, og de uendelig mange positive tilbagemeldinger om hans foredrag taler deres eget tydelige sprog.
Få inspiration til, hvordan arbejdsdagen bliver sjovere ved bevidst brug af humor, når Rune deler ud af sin humor-værktøjskasse.
Han kan finde det sjove i enhver situation og overrasker med pointer, som du ikke så komme. Glæd dig til gode grin og faglige indspark i virkelig godt selskab!
Lær Rune bedre at kende.

Tilmelding
Der er kun 150 pladser til dette inspirationsevent på Skanderborg Park, så skynd dig at få dig tilmeldt: Ja tak jeg vil gerne med!

Vi glæder os til at se dig til et brag af en dag!

Tilmeld One Decisions nyhedsbrev

Misbruger du din egen

(og andres) tid?

 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet — og få Lars Matjekas 10 effektive råd til, hvordan du undgår at spilde unødvendig tid på ligegyldige møder.

 

Helt gratis.

Tak for din tilmelding!