Nyt foredrag med Lars Brygmann

Arctic Challenge: På teltur i -32 grader
Oplev Lars Brygmann fortælle om den både grænseoverskridende og fantastiske tur over indlandsisen
At gå 400 km på ski i det øde og bidende kolde Nordøstgrønland er noget Lars aldrig troede, han ville komme til. Men det gjorde han – og det endda sammen med ni krigsveteraner med forskellige skader. Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre ekspeditionen, som selv de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.
Helt ud til kanten
Lars og to fotografer var med for at dokumentere hele turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og Lars kom både tæt på de enkelte veteraners personlige historier og blev presset helt ud til kanten. Han oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser, og det gik op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne krævede, og mange ting blev sat i perspektiv.
Lars fortæller om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 32 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.
Foredrag med billetsalg
Se datoer for åbne foredrag med Lars her.