Følg One Decision her:

Chris Skytte

Chris Skytte er en storcharmør/gadedreng.

Når Chris ruller sig ud, ved man aldrig helt hvilken drejning ord og betydning tager. Han er et sandt festfyrværkeri af god energi og godt humør, og udover god underholdning får deltagerne også nedbrudt et par barrierer og får nyttig viden om stemmen.

Så har du et arrangement, som gerne må ryste deltagerne sammen og give dem gode grin undervejs, så vil du helt sikkert gerne booke Chris.
Chris har gennem hele sit liv arbejdet i underholdningsbranchen som henholdsvis skuespiller, komponist og sanglærer/sangcoach.

Hør mere om Chris Skytte

Vi svarer altid hurtigt!

Foredrag du kan booke

Sang og selvironi

Findes der noget værre og mere pinligt end workshops, hvor tilhørerne skal spille bongotromme med bananer, køre race på kontorstolene eller synge skønsang? Ikke hvis man spørger Chris Skytte. Ikke desto mindre inviterer han netop til en workshop med sangen som udgangspunkt.
Med lune, frækhed og stor selvironi forfører Chris tilhørerne til at turde synge sammen, samtidig med at de bliver bombarderet med sjove anekdoter fra hans mange år i underholdningsbranchen.
Snart opdager man, at det mere er lattermusklerne end stemmemusklerne, der bliver rørt.

En seance med Chris ryster op i fællesskabet, booster ny energi til dit arrangement og som bonus har tilhørerne fået redskaber til at bruge og kontrollere deres stemmer.

Chris Skytte har gennem hele sit liv arbejdet i underholdningsbranchen som henholdsvis skuespiller, komponist og sanglærer/sangcoach. Han har været med til at lave børneprogrammer på Danmarks Radio, optrådt på et utal af teatre, sidst på det NY Teater og myndigt dirigeret pigerne på Bakkens Hvile. Udover dette har Chris skrevet musik til et hav af musicals, shows og lavet en hel del reklamemusik.

"Chris Skytte har altså virkelig nogle evner! Måden, hvorpå han får selv den største, stærkeste (og mest skeptiske) mand til at synge med, er utrolig. Tænk, at han kan få en flok u-sangtrænede mødedeltagere til at lyde som et professionelt kor på blot nogle få timer! Og det, at han udleverer sig selv lidt med sjove anekdoter og små historier, får de fleste til at løsne lidt op, grine med og leve sig ind i hans workshop. Alt i alt en meget positiv og overraskende oplevelse, som jeg varmt kan anbefale."
Anne Dalgaard, CMM,
Netværkskoordinator, Ingeniørforeningen, IDA
"Vores julefrokost gik rigtigt fint og stor tak til Chris, for han var da bare helt perfekt som startup til en julefrokost.
Vi var så dårlige til at synge, men han fik sat styr på os og til sidst var alle totalt overrasket over, hvordan vi kom til at lyde. En af mine kollegaer blev så inspireret, at hun skal til at gå til sang igen..
Bare at se ham på scenen var jo nok - at vi så også fik lært noget oveni var jo bare bonus... vi havde en super oplevelse. Stort tak for hjælpen i at få ham til os.☺"

Liselotte Deans,
Personal Assistant to the General Manager, Roche Diagnostics A/S
”Jeg oplevede Chris Skytte på hotel Sixtus. Jeg var umiddelbart meget skeptisk omkring at skulle synge og jeg vil indrømme, at jeg kun deltog, fordi at min kone havde tilmeldt os.
Men Chris Skytte evnede med sin charme og humor at lokke os til at synge flerstemmigt med et overraskende flot resultat. Der er noget fantastisk ved at synge sammen og vi forlod Chris efter en stor oplevelse.
Siden vores arrangement har jeg googlet efter lokale kor, hvor jeg vil kunne have lyst til at synge med.
Jeg vil give min største anbefaling til Chris Skytte, som vil kunne løfte stemningen på ethvert arrangement.”

Michael Steffensen,
Indehaver, BALANCE4U ApS

Andre foredragsholdere

Rune Green

Rune Green

Humor og arbejdsglæde

Læs mere
Paprika Steen

Paprika Steen

Humor og kommunikation

Læs mere
Charlotte Bircow

Charlotte Bircow

Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få løbende opdateringer fra vores foredragsverden.

Tak for din tilmelding!