Følg One Decision her:

Foredrag med Rasmus Munk

Rasmus Munk er medejer og køkkenchef for tostjernede Alchemist, en af verdens mest innovative restauranter. Og det handler om meget mere end mad og Michelinstjerner, når Rasmus Munk inviterer gæster ind i sin verden. Med sin vision om Holistic Cuisine prikker den innovative restauratør og madpionér til alle sanser gennem gastronomi, musik, performance og 3D-teknologi, men opfordrer også til samtaler om globale udfordringer som social overvågning, madspild og dyrevelfærd.

Rasmus Munk åbnede den første, mindre version af Alchemist i 2015, den nuværende restaurant åbnede på Refshaleøen i 2019.
I dag er han anerkendt verden over for sine evner, sin kreativitet og sit bidrag til madindustrien.
Han er involveret i adskillige projekter uden for Alchemist. Bl.a. udvikler han holistiske omgivelser og opskrifter til blandt andet kræftramte børn på det nye Mary Elizabeths Hospital i København, og han står bag stiftelsen JunkFood, der laver mad til hjemløse.

Et foredrag med Rasmus Munk er en inspirerende fortælling om en idé forud for sin tid.
Om en vision, som sprænger rammerne for, hvad vi forbinder med at gå på restaurant.
Og om en ung danskers vej til den absolutte elite inden for gastronomiens verden.

Find andre inspirerende foredragsholdere

 

Forespørg på Foredrag med Rasmus Munk

Foredrag du kan booke

Alchemist og Holistic Cuisine

Hos Alchemist smelter gastronomi, drama, æstetik og audiovisuel teknik sammen til et helt eget univers. Spiseoplevelsen er stadig grunden for restauranten, men serveringerne bliver forstærket af performers, kunstinstallationer og selve arkitekturen, der en planetariekuppel, udgør restaurantens hjerte og spisesal.

Holistic Cuisine blev oprindeligt italesat og formuleret af Alchemists køkkenchef og medejer Rasmus Munk i foråret 2018. Den holistiske tilgang har dog vokset i Rasmus’ sind, siden før han åbnede den første udgave af restaurant Alchemist i København i 2015. Motivationen for at formulere Holistic Cuisine kommer fra et personligt ønske om at italesætte den tilgang, han har kultiveret på Alchemist de sidste to år, der strækker sig længere end teknikker, (mad-) kultur og traditioner.

Kom med på rejsen, når Rasmus Munk fortæller om sine visioner, og hvad der driver ham. Få et indblik i restaurantens “provokerende” retter, der sætter samtaler og diskussioner i gang. Hør om Rasmus’ velgørende projekter uden for Alchemist, bl.a. kræftramte børn for Mary Elisabeths Hospital og stiftelsen JunkFunk, der laver mad til hjemløse. Rasmus giver et unikt indblik i sin fascinerende verden, og man kan ikke andet end at lade sig begejstre, når han udfolder Holistic Cuisine – og det der ligger forude.

Foredraget er oplagt til konferencer, corporate events, netværksarrangementer mv, for både et dansk og internationalt publikum.

 

Rasmus Munk – Fra Randers til Refshaleøen

I dette foredrag får du historien om Rasmus Munks personlige rejse. Det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at den unge Rasmus fra Randers skulle nå til tops i gastronomiens verden. Faktisk var det mest et tilfælde, at han overhovedet søgte ind på kokkeskolen efter folkeskolen. Men han lærte det gode håndværk fra bunden, og langsomt voksede drømmen i ham om at skabe en restaurant i international topklasse, som giver gæsterne noget mere end bare et godt måltid mad.

Rasmus Munk fortæller om de vigtige brikker, der har været en stor del af hans rejse fra barndommen i Randers til Refshaleøen, hvor han i dag driver tostjernede Alchemist. Om de mennesker, der så noget i den unge kokkeelev og gav ham en chance. Om at være åben for at lære, eksperimentere og omgive sig med de bedste i branchen – og om hvordan han henter sin inspiration og får nye idéer.

Hør Rasmus fortælle om de største op- og nedture, hvad der skal til, og hvordan han lykkedes med at sikre en 100-millionersinvestering til at udfolde sin højeste gastronomiske drøm uden hverken stjerner eller international anerkendelse i ryggen.

Rasmus Munks navn er på alles læber på den internationale gastronomiske scene. Oplev hans imponerende fortælling om at sætte sig et ambitiøst mål og med hjælp fra et multidisciplinært hold sprænge rammerne for, hvad verden hidtil har kendt.

 

- En virkelig mindblowing oplevelse. Meget spændende indsigt i Rasmus' vej og virke.

- Fuldstændig suveræn historie, ganske enkelt en ener i Danmark.

- Verdensklasse og top inspirerende!

- Speechless…. Wauw bare wauw for er vildt menneske. Vanvittig og gribende historie. Det er mit absolut favorit oplæg, der var ikke andre der kunne slå det.

- Vanvittig rejse. Alle ved nu, at der ikke er et loft for drømmene.

- Ingen ord! Rasmus er en kæmpe legende og kompromisløs. Absurd stor inspiration!!!

Deltagere på iværksætterkonferencen Seedster
Rasmus Munk holdt oplæg i Randers til et inspirationsarrangement. Han var én af 2 oplægsholdere, og ALLE vores deltagere har været meget tilfredse og gik hjem fyldte med inspiration.

Rasmus delte sin personlige historie fra doven knægt til et arbejdsliv med mange, mange timer. Han er en ildsjæl på SÅ mange områder, og det skinner virkelig i gennem i hans oplæg, som man ikke kan undgå at blive blæst bagover af!

Jeg kan anbefale at bruge Rasmus til at sætte tanker i gang og tænke stort.

Tanja Skjødt-Jakobsen, Eventkoordinator
Business Randers

Andre foredragsholdere

Foredrag med Birgitte Hjort Sørensen

Foredrag med Birgitte Hjort Sørensen

International skuespiller

Læs mere
Foredrag med Jon Andersen

Foredrag med Jon Andersen

Stifter og strategisk direktør i STATE

Læs mere
Foredrag med Jesper Vollmer

Foredrag med Jesper Vollmer

Fra Kongehus til iværksætterliv

Læs mere
Tilmeld One Decisions nyhedsbrev

Misbruger du din egen

(og andres) tid?

 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet — og få Lars Matjekas 10 effektive råd til, hvordan du undgår at spilde unødvendig tid på ligegyldige møder.

 

Helt gratis.

Tak for din tilmelding!