Følg One Decision her:

Foredrag med Søren Therkelsen

Søren Therkelsen er tech-iværksætter og co-founder af den amerikanske FemTech virksomhed Qvin, der forsker i kvinders sundhed gennem menstruationsblod.

Søren har hele sit liv været optaget af teknologi og iværksætteri. Han startede i en ung alder som iværksætter og lærte hurtigt at navigere i alle afkroge af internettet. I 2010 flyttede Søren til Silicon Valley, hvor han som rådgiver for Udenrigsministeriet skulle hjælpe danske virksomheder med at etablere sig i USA. I verdens største tech hub har han fået omfattende indsigt i teknologi og den måde, vi i fremtiden kommer til at bruge teknologi i hverdagen.

At hans hjertebarn blev et produkt, der henter data gennem blod, er resultat af et stærkt partnerskab med den danske læge og forsker Sara Naseri og et stort ønske om at ville gøre en forskel for flest mulige mennesker. Med Qvin kan han være med til at gøre en reel forskel for en milliard kvinder verden over. Navnlig kvinder, der ikke har råd til at gå til lægen, eller de der undgår det af andre årsager.
I 2024 blev Qvin Q-Pad inkluderet i TIME Magazine's Best Inventions 2024 Special Mention.

Fra 2025 flytter Søren til Danmark med sin familie. Med base i København kommer Søren til at arbejde med at udbrede kendskabet til Qvin uden for USA.

Et foredrag med Søren Therkelsen er oplagt for organisationer inden for sundhed, forskning og teknologi samt uddannelsesinstitutioner. Han har en fantastisk evne til at formidle sin viden, så det når helt ind i hjertet af publikum. Glæd dig til at høre om fremtidens teknologi og om at bygge et banebrydende produkt, som har fået investorer og sundhedsmyndigheder til at juble.

Søren holder både foredrag alene og sammen med Sara Naseri.

 

Forespørg på Foredrag med Søren Therkelsen

Foredrag du kan booke

Vækst via teknologi – Tænk stort!

Du har sikkert opdaget det: Teknologien udvikler sig hurtigt – og ofte uforklarligt hurtigt.

Ignoreres udviklingen kan det være den største trussel for ens branche og virksomhed. Bare spørg i finans- og medieindustrien. Udover at være en trussel skaber ny teknologi et hav af nye muligheder. For at udnytte den skal man imidlertid først forstå den – så omfavne den.

Siden Sørens tidlige ungdom er han blevet trænet i at bruge teknologi til at skabe egne virksomheder og til at udfordre eksisterende systemer. Med en masse erfaringer i bagagen og fra hans arbejde med at hjælpe danske teknologivirksomheder til Silicon Valley, har han om nogen fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rykker internationalt indenfor teknologi.

Søren har et altoverskyggende mål: At inspirere danskerne til at udnytte teknologien og til at tænke STORT!

Oplagt til dig der ikke bare vil vide, hvad der er på vej teknologisk – men som vil udnytte det!
Foredraget kan vinkles i flere retninger, blandt med fokus på FemTech, iværksætteri, sundhed mv.

Se pressebilleder af Foredrag med Søren Therkelsen
Arrow
Kære Søren og Sara

Tusind tak til jer begge for et superinspirerende oplæg på vores miniseminar. Og tak for de tilsendte slides.

Det vakte stor begejstring blandt deltagerne og jeg har fået rigtig mange begejstrede tilbagemeldinger. Både på indholdsdelen, men også fordi folk var så imponerede over jer og det I har udrettet allerede. I satte barren højt og det var rigtig vigtigt for resten af dagen. Jeg håber, at vi får mulighed for at samarbejde en anden gang.

Cecilie Mortensen,
Koordinator for Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat, Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorg

Andre foredragsholdere

Foredrag med Sara Naseri

Foredrag med Sara Naseri

Fremtidens sundhed og teknologiske muligheder

Læs mere
Foredrag med Jesper Buch

Foredrag med Jesper Buch

Iværksætterikon, investor og tidl. løve

Læs mere