Tony Evald Clausen
Tony Evald Clausen er ekspert i adfærdspsykologi. Han er også kendt som MenneskeKenderen. Tony ved nemlig både hvad, hvorfor og hvordan mennesker tænker.
I et foredrag med Tony Evald Clausen får du inspiration til emner som non-verbal kommunikation, adfærd, nudging, konfliktforebyggelse, følelsernes intelligens og kulturforståelse. Vejen til et godt arbejdsmiljø og mental sundhed er brolagt med selvindsigt, ansvar og viden om, hvordan vi undgår at ende i dramatrekanten og offermentaliteten. Få indsigt i, hvordan det er muligt at sikre trivsel, konstruktiv kommunikation og en sund stemning imellem kolleger på arbejdspladsen.
Han har også stor viden om, hvad der påvirker vores beslutninger. Få Tonys perspektiver på købsledelse, ordre- og forhandlingsteknik, og hvorfor der er gode og knap så gode sælgere.
Med Tony får du en topengageret foredragsholder, som gerne vinkler sine foredrag efter ønske. Med sin direkte facon stiller han skarpt på, hvad der ligger bag de udfordringer du, dit team eller ledelse bokser med.
Find andre inspirerende foredragsholdere
Forespørg på Tony Evald Clausen
Foredrag du kan booke
DRAMA PÅ JOBBET – DROP DET DESTRUKTIVE SOCIALE DRAMA
Vejen til et godt arbejdsmiljø og mental sundhed er brolagt med selvindsigt, ansvar og viden om, hvordan vi undgår at ende i dramatrekanten og offermentaliteten. Bliv inspireret og få indsigt i, hvordan det er muligt at sikre trivsel, konstruktiv kommunikation og en sund stemning imellem kolleger.
Hovedkilden til stress, frustration og mistrivsel på arbejdspladsen er dårligt psykisk arbejdsmiljø, som ofte er præget af passiv aggressivitet, sladder, usagte interne konflikter og offermentalitet.
Opdag hvordan I via direkte, ærlig og konstruktiv kommunikation sikrer den mentale sundhed for individet og gruppen. Bliv fortrolig med dramatrekanten og dens tre roller: Offeret, Bødlen og Redderen. I får en klar vejledning til, hvordan dramatrekanten nedbrydes og erstattes med handlinger, der leder til det gode psykiske arbejdsmiljø og mentale sundhed.
På 60 minutter får I både erkendelser og værktøjer til at konfrontere offermentaliteten i os selv, kolleger og kollektivet uden at skabe unødig konflikter og spændinger vel at mærke. Alle vil opdage, at ingen kan undsige sig at have spillet offer, bøddel eller redder i arbejdssituationer. Få forklaringen på hvorfor vi gør det, og hvad vi skal gøre for at undgå det.
Indlægget bliver leveret hudløst ærligt, underholdende og indsigtsfuldt af MenneskeKenderen Tony Evald Clausen: Han deler åbenhjertigt, hvordan han selv levede længe og meget i offermentaliteten på jobbet. Hvordan han ubevidst skabte indre og ydre konflikter med kolleger og chefer, og hvordan han til sidst erkendte sin (drama)rolle, tog ansvar og nedbrød dramatrekanten og offermentaliteten i sit eget arbejdsliv – med større glæde, energi og mental sundhed til følge.
NUDGING OG PÅVIRKNINGENS PSYKOLOGI
Hør hvordan vi ubevidst bliver påvirket og kan påvirke andre. Hvordan får man fx flere til at smide affald i skraldespanden? Hvordan får du din konkurrent til at gøre dig en tjeneste? Og hvorfor vil du nogle gange betale mere for en vare, end du plejer?
Få et underholdende, lærerigt og inspirerende foredrag om nudging og manipulationens psykologi. Bliv indviet i adfærds- og socialpsykologi og forstå de principper, der påvirker os alle, når vi skal tage store og små beslutninger om vores handlinger.
På en time bliver I fortrolige med seks principper, der har indflydelse på, hvordan vi vælger alt fra venner og produkter til at bruge skraldespanden mere. I får metoderne til undgå at blive manipuleret til noget og hører, hvordan nudging kan få din kollega til at tage en kop kaffe med til dig eller til at få din teenager til at rydde op på værelset.
Opdag de små ting, der påvirker os til at få sympati fra og for andre. Hvorfor én tjeneste er en anden værd. Hvordan vi opleves som troværdige, og hvorfor andres handlinger og meninger påvirker vores handlinger og meninger.
Tony Evald Clausen er ekspert i menneskelig adfærd og deler generøst ud af de psykologiske principper bag nudging og påvirkningspsykologi. Han giver konkrete eksempler og sikrer, at I selv mærker, hvordan principperne virker. Bered jer på et energisk, engagerende og tankevækkende foredrag.
KONFLIKTFOREBYGGELSE OG KULTURFORSTÅELSE
Konflikthåndtering er, når konflikten er i gang. Konfliktforebyggelse er, når konflikten aldrig starter. Opdag hvor let du kan undgå konflikter uden at gå på kompromis og bøje dig. Forstå konfliktens anatomi og hvorfor kulturen spiller en stor rolle i hvordan konflikter opstår og forebygges.
Uanset om det er på jobbet, i trafikken eller derhjemme, kan du med enkelte simple regler og værktøjer, forebygge langt de fleste konflikter, og gøre de konflikter, der opstår meget mindre. Vi overser ofte, hvordan vi selv eskalerer en situation til en åben konflikt. Nu har du muligheden for at tage ansvar og forebygge de konflikter, du selv starter, og undgå de konflikter andre starter.
Du kommer konfliktfrit hjem med:
– Hvorfor bliver vi vrede og skaber konflikter?
– Forskellen på konfrontation og konflikt
– Kulturforståelsens ABC
– Hvorfor vi mistror andres intentioner og hvordan vi forandre det?
– De fysiske og psykiske territorier og hvordan vi forsvarer dem
– Konfliktforebyggelsens regler og mentale værktøjer
– Større indsigt i hvordan du skaber konflikter uden at vide det
SALG & SELVINDSIGT
Det burde være indlysende: Hvis man vil forstå andre, skal man forstå sig selv først. Ellers kommer man nemt til at antage, at andre har det som en selv.
Selvindsigt burde derfor være selvskrevet for enhver sælger, for alle sælgeres mål er at forstå kunden. Det burde det i hvert fald være, men desværre er det langt fra altid salgets virkelighed.
Tag med på en rejse tilbage til salgets oprindelse og selvindsigtens velsignelser. Bliv fortrolig med en vinkel på salg der er langt mere nærværende, menneskelig og givende end den traditionelle opfattelse.
Forstå hvorfor selvindsigt gør underværker i salget, og hvordan du får selvindsigt i salget. Indsigt i kunden kræver selvindsigt.




Andre foredragsholdere


