Foredrag med Louise Herping Ellegaard
Louise Herping Ellegaard er investor og medstifter af Clio, som hun solgte i 2018. Hun er desuden kendt som løvinde i Løvens Hule på DR1.
Louise var i perioden 2006-2018 leder i virksomheden Clio, som var en af de første revolutionerende EdTech start-ups i Danmark. Hun gik fra en tilværelse som ung historiestuderende til at kaste sig ud som iværksætter og være med til at drive en succesfuld vækstvirksomhed med ca. 200 ansatte i Danmark, Sverige og Ukraine og en omsætning på over 100 mio. kr.
I et foredrag med Louise Herping Ellegaard får du en inspirerende vinkel på iværksætteri, virksomhedsdrift og ledelse.
Få den vilde historie om Clio, som var med til at digitalisere en hel generation med digitale læringsportaler.
Eller bliv klogere på GenZ ledelse, fremtidens leder og motivationsfaktorer.
Louise har stor indsigt i og erfaring med ledelse, både som leder og investor i en række start-ups og scale-ups bl.a. Bubbles og Nordic Coffee House, samt bestyrelsesmedlem og rådgiver.
Et foredrag med Louise Herping Ellegaard er et oplagt valg til lederkonferencer, iværksætterfora, erhvervsnetværk, temadage, medarbejderevents mv.
Find andre foredragsholdere inden for ledelse.
Forespørg på Foredrag med Louise Herping Ellegaard
Foredrag du kan booke
Fra digitalisering til Gazelle-vækst: Iværksætterhistorien om Clio og det succesfulde exit
Louise Herping Ellegaard drømte ikke om at stifte virksomhed eller blive leder – og slet ikke inden for IT-branchen. Faktisk var historie hendes store passion.
Men på historiestudiet fik hun og to medstuderende en idé, der skulle vise sig at revolutionere den måde, danske skolebørn blev undervist. En tur på Smukfest og drømmen om at være digital nomade blev startskuddet til den revolutionerende digitaliseringsbølge, der ramte folkeskolerne i 2007 – bedre kendt som Clio.
Clio blev født med en ambition om at skabe nytænkende, kreative og fagligt velfunderede læringsportaler i folkeskolen. Historiefaget var deres udgangspunkt, og derfor hedder virksomheden Clio efter historiens muse i græsk mytologi.
Virksomheden blev kåret som Gazelle-virksomhed i flere år i træk og har været nomineret til flere store priser i både Danmark og udlandet.
I dette foredrag fortæller Louise Herping Ellegaard om den fantastiske rejse med Clio – vel at mærke finansieret udelukkende af egen lomme. Hvordan var det at være frontløber i at digitalisere en hel generation med innovative digitale læringsportaler?
Få hele historien om et fantastisk iværksættereventyr og et succesfuldt exit.
Hvordan får du succes som leder af Gen Z?
Årene med Clio gav Louise en dyb viden om iværksætteri og ledelse i særdeleshed. I dag er hun investor i adskillige start-up og scale-ups, hvor hun rådgiver om alt fra skalering, over fundamentale krav til at drive virksomhed til ledelse.
Når Louise investerer i en virksomhed ser hun meget på de mennesker, som er en del af teamet. Der skal være en god kemi og grobund for et ærlig og tæt samarbejde. Louise ser paralleller til sit lederskab med sit forældreskab: Ligesom med sine børn, arbejder hun med sine medarbejdere og iværksættere individorienteret og udviklende. Og det kan man kun, hvis man bruger tid sammen, har fokus på hvorfor, vi gør det, og er der for hinanden under både succeser og nedture. Især de yngre generationer er digitalt indfødte, formålsdrevne og vil ændre noget i verden.
Få værdifuld indsigt i fremtidens ledelse, og konkrete perspektiver på GenZ og nye krav til ledere. Louise har aktuel, hands-on og relevant viden om det, der motiverer de yngre generationer, og hvordan lederrollen udvikler sig i takt med at arbejdsmarkedet flytter sig.
Louise Herping Ellegaard kan bookes til et inspirerende foredrag til konferencer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, seminarer mv.
Uanset om du ønsker en spændende iværksætterhistorie om at starte og skalere en succesfuld tech-virksomhed, eller er interesseret i en mere ledelsesorienteret vinkel, så er Louise den helt rette profil.
Jeg havde forinden talt med hende, og ønskede at hun tilpassede hendes oplæg, så vi både fik info om hendes karriere, salg af virksomhed og erfaringer med generation Z – som fylder en hel del på vores virksomheder i tiden.
Oplægget blev en god blanding, og vores deltagere har givet hende gode anmeldelser.
Hun var yderst imødekommende til vores arrangement, og satte tid af til spørgsmål, billeder og en tur i baren efter oplægget. Det er ikke ofte det sker – så det skal hun virkelig have ros for.
Tanja Skjødt-Jakobsen, Eventkoordinator
Business Randers
Kim Kugel Sørensen, erhvervskonsulent
Sønderborg Vækstråd