Følg One Decision her:

Moderator Louise Reumert

Louise Reumert er en rutineret moderator, vært og interviewer. Som erfaren live-tv-journalist kender hun alt til total tilstedeværelse, timing, til at binde emnerne sammen og holde fast i vinklen. Hun får komplekse emner ned i øjenhøjde og skaber en tillidsfuld stemning, hvor der er rum for nye løsninger og perspektiver. Hun taler flydende engelsk og fransk, og kan bookes som moderator til internationale events.

Som ordstyrer dykker hun ned i emnet og finder ind til den interessante kerne. Hun skærer igennem, udfordrer og støtter de forskellige roller i panelet, så deres holdninger, tanker og ideer står tydeligt frem. Publikum bliver inddraget i diskussioner, der når ud over scenekanten, så tilhørerne bliver underholdt, får brain food og går klogere hjem.

Hun elsker at skabe et fængende flow på scenen. Med nerve, ægthed og dybde i en kritisk og konstruktiv samtale med mennesker, der har noget på spil. Det er de interviews, vi husker.

NYT: Book Louise Reumert til en lærerig og inspirerende workshop i præsentationsteknik, medietræning eller pitchtræning.

Lyt til podcasten Foredragsholderne med Louise Reumert

Søger du efter andre dygtige kommunikatører?

 

Forespørg på Moderator Louise Reumert

Foredrag du kan booke

MODERATOR, VÆRT, INTERVIEWER

Louise har en baggrund som kandidat i kommunikation fra RUC med sidefag i antropologi fra KU og journalistik fra Université Stendhal i Frankrig. Hun startede sit journalistiske arbejdsliv i DR som 23-årig, hvor hun var radiotilrettelægger på dokumentariske programmer på P1 og som fokusgruppemoderator i DRs medieanalyseafdeling Medieforskningen.

Hun flyttede til Grønland i et halvt år for at arbejde som nyhedsoplæser og redaktør på Grønlands public service radio, KNR. Herefter fortsatte hun de næste 17 år i DR. De første år som radiojournalist og derefter med tv på programmer som Debatten på DR2 og Kontant på DR1. Sidenhen blev hun ansat som studievært.

Debutprogrammet var et talkshow med muslimske kvinder på DR2, Oraklerne, og derefter var hun studievært på DR2s flagskib, nyhedsmagasinet Deadline 17, og nyhedskanalen DR Update i 5 år samt reportageserien Sloth og Reumert på DR2. Herefter var hun vært på aktualitetsprogrammer på de digitale formater dr.dk, Facebook og Youtube.

De senere år arbejdede hun bag kameraet som redaktør på talkshowet “Vi ses hos Clement” og en række amerikanske valgprogrammer til DR2. Og senest som udviklingsredaktør på kultur- og samfundstv til DR1 og DR2. Fra 2020 arbejder Louise som selvstændig ordstyrer og medietræner. Hun taler flydende engelsk og fransk.

Emner hun interesserer sig for: Fremtidsscenarier, samfund, politik, teknologi, startups, investering, medier, etnicitet og kulturmøde, uddannelse, familieliv, livsstil, velfærd, klima og bæredygtighed.

 

WORKSHOPS: Præsentationsteknik, medietræning eller pitchtræning

Louise Reumert ved, hvad der skal til for at komme igennem med sine budskaber. I sit arbejde som journalist og tv-vært har hun arbejdet intenst med præsentationsteknik og personlig kommunikation.

Louise afholder forskellige workshops, hvor hun hjælper ledere og medarbejdere med at stå stærkt i interviewsituationer, til taler, præsentationer mv.

Det kan også handle om at “pitche” en idé eller sin virksomhed over for investorer eller til en konkurrence.

Workshop i præsentationsteknik med journalist Louise Reumert

Louise Reumert afholder workshop i præsentationsteknik.

Vi fik hjælp fra Louise Reumert til facilitering af en lokalpolitisk erhvervsdebat, som hun styrerede med sikker og professionel hånd. Både forud og under eventen var det tydeligt, at Louise havde lavet sin research, både gennem interviews af panel og centrale aktører. Det gav en oplevelse af nærhed og relevans for både panel og publikum. Vi vil helt sikkert række ud efter Louise i anden sammenhæng.
Marie Skov Lillelund,
Direktør i Billund Erhverv
Louise Reumert blev med kort varsel booket til at lave et sceneinterview med Knud Foldschack på Bogforum 2021. Samarbejdet med Louise forløb let og ubesværet og både gæster og Knud Foldschack var meget glade for Louise som vært/interviewer. De bedste anbefalinger herfra.
Andreas Nordkild Poulsen,
Udstillingsleder Bogforum
Louise var en stjerne! Louise var godt forberedt og havde investeret tid i at løbe spørgsmål igennem med deltagerne inden debatten. Havde værdifulde forslag til programjusteringer.
Professionel afvikling af værtsrollen og virkede oprigtigt interesseret i arrangementet og erhvervslivet. Havde tid til at netværke samt tale forløbet igennem bagefter.

Anne-Mette Feldby Madsen,
Erhvervschef i Høje-Taastrup Kommune

Louise Reumert var en fornøjelse at arbejde sammen med. Dybt professionel at samarbejde med. Grundig i sin forberedelse.
Og på scenen var hun helt eminent.
Det var tydeligt at alle oplægsholdere følte sig trygge i den ramme hun satte, og som moderator og interviewer havde hun både kant, intellekt og sikker sans for timing.

Lærke Kirstine Lund,
Sektorchef for planter og planterige fødevarer, Landbrug og Fødevarer

Louise Reumert var moderator på et vigtigt topmøde om fødevarer og klimamål. Altså svære emner på topmødet, der skulle favne alle landets regioner og deres hospitaler. Lykkeligvis blev dagen en stor succes.

Louise var særdeles godt forberedt, forstod områdets problematikker og var et stærkt anker hele dagen igennem.

Lærke Kirstine Lund,
Sektorchef for planter og planterige fødevarer, Landbrug og Fødevarer
·
·


WORKSHOP I PRÆSENTATIONSTEKNIK

Arrangementet, der bestod af oplæg og en række konkrete og praktiske øvelser med Louise, fungerede godt for os. Det var inspirerende, sjovt og trygt at være i rum med Louise. Hun var lyttende og imødekommende, og dagen gav os som gruppe både et bedre kendskab til hinanden og et fælles fagligt sprog for fremtiden. Som konsulenter arbejder vi til dagligt med præsentationer, så det var meget givende at opleve, at der alligevel var masser af tips og tricks at tage med hjem fra oplægget og øvelserne.

Karen Lorenzen,
Direktør, Operate A/S

Andre foredragsholdere

Foredrag med Lars Brygmann

Foredrag med Lars Brygmann

Prisbelønnet skuespiller

Læs mere
Foredrag med Mikkel Beha Erichsen

Foredrag med Mikkel Beha Erichsen

Verden rundt

Læs mere
Foredrag med Rune Green

Foredrag med Rune Green

Humor, arbejdsglæde og trivsel

Læs mere
Fandt du ikke den, du søgte?

Fandt du ikke den, du søgte?

Vi kan formidle alle foredragsholdere

Læs mere
Tilmeld One Decisions nyhedsbrev

Misbruger du din egen

(og andres) tid?

 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet — og få Lars Matjekas 10 effektive råd til, hvordan du undgår at spilde unødvendig tid på ligegyldige møder.

 

Helt gratis.

Tak for din tilmelding!